Feed on
Posts
Comments

Category Archive for 'Mænd, kvinder, dating'

Pudsighed

Efter en rar weekend (lige på nær søndag, hvor jeg pga tømmermænd, først kom op i lodret position ved 15-tiden), synes jeg sgu det er lidt udmattende i denne uge. Pissehamrende travlt på arbejde. Kroppen strejker – benene er tunge og hævede. Jeg har vist overdrevet mit indtag af kulhydrater og hvidt brød den sidste uges tid. Den hurtige mad fordi jeg ikke orker at lave noget. Næste uge skal helt sikkert se anderledes ud. Jeg bliver så uoplagt både fysisk og mentalt.

Synes det er lækkert, at foråret rigtig er kommet. Alle de blomstrende træer og solens varme stråler. Aaaah.

Jeg cyklede ud til en sø i lørdags og gik en tur. Havde taget kamera med, men fik kun taget ganske få billeder. Det var blæsende og koldt derude, så jeg måtte trække hætten fra trøjen godt op over hovedet. Mens jeg gik derude, passerede en del mandlige løbere forbi mig. Det er nu godt med lidt øjenguf, og jeg fik da også øjenkontakt med et par stykker af dem.

Jeg tænkte på, at tænk nu hvis en af dem var fra datingsitet – og måske kunne genkende mig. Gik og fantaserede lidt om at blive kontaktet  af en som måske havde genkendt mig (jeg er virkelig klar til en kæreste). Det ville selvfølgelig være usandsynlig fordi det stort set kun var mit ansigt der var synligt – lige på nær de få gange jeg tog hætten af.

Men det usandsynlige kan åbenbart ske!

Fandeme om ikke der tikkede en besked ind et par timer efter. “Kan det passe jeg så dig ude ved søen i formiddags?”

What???????

Jeg bekræftede, at jeg havde været derude. At det var dejligt derude, men også at det var koldt.

“Du så ud til at fryse – du havde vist hætte på”

What???????

Han havde sgu genkendt mig på kun mit ansigt, som ellers var godt gemt. Mere præcist genkendte han mig på mine øjne. Han skrev, at jeg havde usædvanlig smukke øjne, et meget tænksomt blik og var “fokuseret indad”. Og det lyder sgu unægtelig ligesom mig – at være tænksom og fokusere indad. Specielt når jeg går tur.

Det var simpelthen sådan en vild oplevelse. At blive SET. Ikke bare kigget på, men SET. Han er normalt ikke en jeg ville lægge mærke til, hverken udseende eller type, og jeg kunne heller ikke mindes, at jeg havde set ham ved søen, men bare det, at han så mig på den måde – det var nok til, at jeg føler mig fuldstændig draget af ham.

Han skrev, at jeg måtte give besked, hvis jeg havde lyst til selskab på en gåtur ved søen en dag.

Og det har jeg så gjort. Skrevet til ham.

Så nu lader det til, at vi skal ses i weekenden.

Det er sgu da for vildt.

Og skulle det vise sig, at der ikke er andet at komme efter, så har det i det mindste givet mig et kæmpe boost.

Status er, at der ikke er en mand i mit liv!

Total optur! Eller noget.

Der er stadig ret langt mellem tarzanerne, der svinger sig i lianerne inde i datingjunglen. Og jeg føler mig sgu ikke just som en smækker Jane, som jeg går hjælpeløst rundt derinde med min efterhånden temmelig grå manke (nej, jeg har ikke helt vænnet mig til det endnu).

Men jeg bliver ved! Selvom jeg – og mange af dem jeg kender, der færdes i online datingmiljøet – bliver temmelig kyniske af det. Eller det er ikke helt fair at påstå. Kynismen hersker også andre steder. Den kyniske fravælgelse er såmænd ikke anderledes end hvis du lader blikket fare rundt “ude i virkeligheden” (online dating ER en del af virkeligheden i dag), og helt ubevidst tilvælger/fravælger en person. På online dating bliver dette fravalg/tilvalg blot tydeliggjort fordi du skal gøre en hel konkret handling.

Fx laver jeg en ret konkret handling, når jeg modtager en besked fra en mand, der skriver, at hvis det bliver ham og mig, så vil han have mig med langt hår. What? Du er fandeme lige 4 mdr for sent ude, makker. Delete!

Eller ham, der formanede mig om, at jeg skulle bede min frisør om aldrig at komme i nærheden af mig med en saks igen. WTF????? Hvad fanden er det for noget pis at skrive??? Hvis du tror du får skabt nogen form for interesse ved at henvende dig på den måde, så er du sgu da fuldstændig ligeså dum som du ser ud! Seriøst, hvis jeg så en mand, der var blevet klippet og jeg syntes det var vildt synd, så var det sgu da mit eget problem. Jeg kunne da aldrig finde på at sige det uopfordret!!! Hvad fanden skulle han kunne bruge det til??? Delete!

Eller ham der bare skriver “Hmmm”. Hvad helvede ligger der i “hmmmm”???? Og hvad har du overhovedet tænkt dig, at jeg skal svare??? “Hmmm” kan både være ret skeptisk eller sådan lidt nice-agtigt. Beslut dig! Og så skriv hvad du vil! Delete!

Dyyyb indånding.

Har desværre ikke tid til at skrive mere. Der er ellers mere, hvor det kommer fra.

Will be back!

Lige om lidt ytrer jeg en holdning, som – såfremt sætningen var at læse i en avis – ville få det halve af landets feminister helt op i det røde felt og anklage mig for forræderi mod mit eget køn. Så jeg vælger at skrive det her fordi jeg ikke har så mange læsere, og fordi jeg er en konfliktsky kælling.

Jeg er bare nødt til at få luft. Nogen gange bliver jeg nemlig bare så træt. Det ville være nærliggende at skrive det på min Facebook fordi mit behov for denne meningstilkendegivelse er affødt af en Facebook-vens ytring. Der er dog nogle ret feministiske kvinder iblandt, så jeg orker ikke at starte 3. verdenskrig på min væg.

Her er så den sprængfarlige holdning:

Betonfeministerne kan blive deres eget køns værste fjende i kampen for ligestilling, fordi kampen bliver så fanatisk, at de kommer til at undertrykke deres eget køn.

Det er så nu, at jeg skal skynde mig at slå fast overfor betonfeministerne: Jo, jeg går ind for ligestilling! Så længe den giver mening!

Årsagen til, at jeg nu trænger til luft, er denne annonce:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=519347444852208&set=a.446454795474807.1073741828.412101435576810&type=1&theater

Eller det er jo ikke selve annoncen, der giver mig et vist luftbehov, men derimod nogle feministiske reaktioner på annoncen.

En af reaktionerne var, at firmaet skulle skamme sig fordi de sætter kvinder i bås. Og igen blev ordet “ligestilling” lige skudt ind. Firmaet skulle have formuleret det som et begynderkursus for både mænd og kvinder.

Og SÅ er det, at jeg bliver en lille smule træt.

Nuvel, man kan måske diskutere om udtrykket “slut med at spille jomfru i nød” er velvalgt, men fred være nu med det.

MEN – når diskussionen opstår fordi firmaet tilbyder et kursus kun for kvinder, så er det jeg tænker:

STOP NU!

Jeg kender sgu mange kvinder, der ikke ved ret meget om biler. Jeg kender også kvinder, der faktisk ved noget om biler. Jeg er bare ikke en af dem. Hvis jeg har lyst til at lære noget om biler, så ville jeg personligt foretrække et kursus kun for kvinder.

Det KUNNE jo være, at firmaet faktisk har fået så mange efterspørgsler fra kvinder, at det er kvindernes egne behov der ligger til grund for at firmaet faktisk udbyder dette kursus.

Og opfyldelsen af dette behov, skal en flok betonfeminister sgu ikke forhindre i ligestillingens navn.

Det er i sådanne situationer, at jeg mener, at de kommer til at undertrykke deres eget køn.

Hvorfor denne, i mine øjne, fuldstændig absurde angst for at gøre forskel på kvinder og mænd?

Der ER forskel på køn. Der ER forskel på kønnenes interesser. Der er OGSÅ ligheder.

Og hvis nogle kvinder har lyst til at deltage i et bilkursus sammen med mænd, så er der rig mulighed for det. Hvis nogle kvinder kun vil deltage sammen med andre kvinder, så er der også mulighed for det.

Men det må kvinderne ikke.

Siger kvinderne.

Jamen????

Måske er det bare mig, der er helt galt afmarcheret her??

 

 

Så er der endnu engang gået rigtig lang tid siden seneste indlæg. Jeg har indtil flere gange siddet foran den tomme kladde med den intention at skrive – bare for at lukke siden ned kort efter, uden at have nedfældet et ord.

Der er jo fandeme næsten gået et halvt år. Jeg fatter det ikke. Så er jeg jo blevet næsten et halvt år ældre! Et halvt år her. Et halvt år der.

Nå, men der er da sket lidt siden sidst.

Nyt look
Ud over at være blevet næsten et halvt år ældre, er jeg også blevet korthåret! I november tog jeg det kæmpe store skridt at lade de lange lokker falde. Forud lå et længere tilløb før den endelige beslutning. Jeg havde i flere måneder tænkt, at jeg gerne ville stoppe med at farve de satans grå bæster – og jeg vidste bare, at der kun var een vej, hvis jeg skulle undgå at bære rundt på en virkelig grim udvoksning gennem længere tid: et clean cut!

Og vupti, nu sidder jeg her og er temmelig korthåret – og temmelig gråsprængt. Og er kommet til at se meget mere end et halvt år ældre ud, men jeg er glad for det og har fået mange komplimenter.

Date
Jeg mødte ham G&T-fyren et par gange i sensommeren. Det var et par super hyggelige dates, hvor snakken gik godt. Dog var vi enige om, at der ikke var den tiltrækning, der skulle være, så det sluttede efter 2. date.
Jeg slettede min profil igen efter et stykke tid, men nu har jeg næsten lige oprettet en ny. Jeg var lidt spændt denne gang fordi det jo var med mit nye look. Havde en ide om, at de fleste mænd foretrækker langt hår til kvinder, men det har nu ikke skortet på henvendelser. Jeg har en ret underholdende brevudveksling i gang med en anderledes og sjov mand. Jeg føler ikke der er kærestepotentiale, men kunne godt tænke mig at møde ham alligevel. Fordi der måske kunne være en anden form for relation. Han skriver selv i sin profil, at han ser et møde som en mulighed for at møde et nyt menneske. Altså at det ikke nødvendigvis behøver være en decideret date. Nu ser jeg lige tiden an før jeg spørger om han har lyst.

Eksen
Jeg er fuldstændig klar til en kæreste. Klar til at lukke en mand ind. Og det er jo selvfølgelig fordi, at de sidste rester af eksen og det han førte med sig, langt om længe er lukket helt ud af mit system. Og det er ret fantastisk. Faktisk. Ville aldrig have troet, at det skulle tage 3½ år, men det har det altså gjort. Og det må jeg jo bare acceptere selvom det nogen gange har været svært – men en Klovborg ost tager den tid en Klovborg ost skal tage. Så er den ikke så meget længere.
Vi mødes stadig og spiser sammen, men der går længere og længere imellem. Han er lige flyttet sammen med sin kæreste, men det forhindrer ham nu ikke i at forsøge være sammen med mig. Jeg faldt i et par gange det sidste halve år, det indrømmer jeg. Men det er et overstået kapitel. Det er længe siden det er sket sidst. Jeg vil ganske enkelt ikke bidrage til den adfærd, der var med til at ødelægge det mellem ham og mig. Jeg er så glad for, at det ikke er mig, der skal bøvle med ham. At jeg aldrig mere skal svigtes af ham. Det, at han også er sin nye kæreste utro, bekræfter mig i, at det ikke var mig det var galt med. Han har virkelig et problem med at forpligte sig 100% og er altid på jagt efter et nyt fix. Hans misbrugsadfærd fornægter sig ikke. Kan I forestille jer, hvor befriende det føles ikke at være en del af det?

Arbejde
Det var et hårdt efterår på jobbet. Da vi nåede frem til jul, var jeg så demotiveret og udmattet, at jeg ikke gad på arbejde om morgenen, og når jeg var der, sad jeg bare og glædede mig til at komme hjem igen. Det var konsekvenserne af meget lang tids mangel på struktur og ordentlig ledelse, for mange opgaver og for få hænder. 2013 var i særdeleshed ustruktureret fordi vi skulle have integreret et nyt firma. I januar i år var jeg til MUS (for første gang i 2 år), og for første gang i mine snart 9 år i firmaet og til ejernes store overraskelse, havde jeg nærmest intet at bidrage med. Jeg har ellers altid skrevet stolpe op og stolpe ned med problemstillinger, løsningsforslag, ris og ros. Denne gang var jeg helt og aldeles tom – jeg var kort sagt gået fuldstændig i stå. Jeg er røvtræt af mine opgaver. Mit kerneområde er kundeservice – og jeg er røvtræt af at servicere kunder. Det blev derfor besluttet, at de skal forsøge at flytte mig til andre opgaver, hvor de kan udnytte mine kompetencer noget bedre. Jeg er detaljeorienteret, struktureret og god til at være på forkant og se, hvor der kan opstå problemer. Både de og jeg skal komme med ideer til, hvilke opgaver det kan være, men her er jeg temmelig udfordret – for jeg har svært ved at se, hvor de opgaver skulle kunne være. Ikke fordi de ikke er der, men jeg er bare ikke i stand til at få øje på dem. Jeg håber det bliver ført ud i livet, men jeg vil se det før jeg tør tro det. For det at jeg skal bevæge mig væk fra min afdelings hovedopgave, betyder jo at der skal en del omrokering til, og det kan ikke undgås at det kommer til at få stor indvirkning på mine kollegers opgaver. Og der er ansættelsesstop, så ekstra hænder er ikke en mulighed. Men – det er deres ansvar, at få det til at gå op, ikke mit.

Jubilæum
I slutningen af november havde jeg 3-års jubilæum i min lejlighed. Det er eddermanerne vildt at tænke på. Jeg kan stadig huske mit første blogindlæg herfra. Den enorme lettelse det var at sidde i min egen stue i min egen lejlighed med mine egne ting omkring mig. Jeg har nævnt det før, det ved jeg godt, men det var bare så skelsættende for mig. Bag mig lå et halvt års total magtesløshed og kæmpen for at holde mig oprejst. Forude lå et langt og sejt træk med at finde fodfæste igen.

Og det lykkedes jo, kan jeg i dag konstatere!

I formiddags var jeg et smut forbi min gamle blog (har flyttet den hertil). Jeg læste nogle af de gamle indlæg. Helt tilbage til dengang i juni/juli 2010, hvor jeg stod midt i det rædsomme opbrud. Jeg kneb en tåre, da jeg læste det. Det er som om, at jeg læser om en anden person, og at jeg kan mærke personens smerte. Svært at forklare, men det kan virke helt surrealistisk at tænke på, at jeg var der engang. At det er mig. Men det er mig.

Men nu er jeg her.

Og det er et meget, meget bedre sted at være.

End der.

 

 

 

Det er ikke til at fatte, hvordan vi er kommet til 1. september.

Jeg bliver overrasket hver gang der er gået endnu en måned. Tiden går så stærk, så stærk.

Det har pisset ned i dag, men ellers er sensommeren helt fantastisk. Vejrudsigten for den næste tid ser også meget lovende ud. Elsker sensommer. Der er noget helt specielt over den dovne septembersol.

Date
Og så tror jeg det bliver en ekstra god sensommer i år. Har jo oprettet en datingprofil, og kan mærke på mig selv, at jeg er så meget mere modtagelige end jeg har været de andre gang jeg har forsøgt. Der er virkelig sket en positiv udvikling derinde et sted.

Ham, jeg henvendte mig til, svarede aldrig, men det er okay – for så var der lige ham G&T-fyren der skrev. Han fangede mig hurtigt med sin lidt drillende og kantede humor. Nu har vi aftalt, at vi skal på date en dag. Uden at have lavet en decideret aftale, men det sker forhåbentligt inden alt for længe. Jeg er noget spændt.

Og nervøs. For med “modtageligheden”, følger også risikoen for afvisning – indtil nu har det været mig der har afvist fordi jeg ikke har været klar. Så bliver jeg ramt af tankerne om at blive dømt ude – og jeg kan finde alle mulige (og umulige) grunde til, at han skulle gøre det.

Men sådan er det jo. Det er spillets regler. Man bliver enten inkluderet eller ekskluderet.

Jeg burde i stedet tænke på alle de grunde han har til at ville mig. Jeg har jo masser af godt at byde på.

Og det er jo heller ikke sikkert, at jeg selv føler noget, når jeg møder ham.

Nå, men I skal nok høre mere om føljetonen – uanset, hvordan den så ender.

Løb
Jeg er tilbage på de 5 km, men jeg har haft lidt udfordringer med både knæ, ømme muskler og hævede ben. Når jeg løber, gør jeg det gerne lige når jeg kommer hjem fra arbejde, men mine ben har det med at hæve op i løbet af arbejdsdagen, når jeg sidder for længe foran skærmen på en dårlig kontorstol, og jeg har lige cyklet 8,3 km med godt med tramp i pedalerne på vej hjem. Jeg tror ikke mine ben og knæ er specielt vilde med at jeg straks lægger en løbetur oveni. Min strategi vil derfor være, at jeg sørger for lige at strække ud, når jeg kommer hjem fra cykelturen, og så skal jeg sidde med benene op et stykke tid, så hævelsen aftager. Og SÅ kan jeg tage ud at løbe. Det jeg er mest nervøs for er altså mine knæ. Jeg vil virkelig, virkelig nødig have problemer med dem igen.

Arbejde
Efter lang, lang tids frustrationer, har min afdeling nu haft møde med vores leder/ejere. Det var et meget positivt møde. Vi forlod mødelokalet efter at have fået trumfet nogle ret vigtige tiltag igennem. Det var tydeligt, at de havde haft tid til at tænke over tingene og vores frustrationer henover sommeren. Det er jo ikke fordi der er sket et mirakel og der er stadig nogle frustrationer vi må leve med, men bare det at bliver hørt og imødekommet er virkelig motiverende.

 

 

 

Fuck

Fuck.

Jeg har lige oprettet en datingprofil. Igen. Igen. Igen.

Fuck.

Jeg har lige skrevet til en.

Fuck.

Tænk hvis han svarer.

Fuck.

Hvad gør jeg så?

Fuck.

Åh, jeg har altså haft sådan en dejlig drøm i nat.

Om en mand. En rigtig dejlig mand.

Jeg ved ikke, hvem han er. Han ligner ikke en jeg har mødt før. Minder ikke engang om en jeg kender. Skulle dog ikke undre mig om han bare er et fantom fra en amerikansk film som jeg ikke kan huske, at jeg har set.

Men det er også lige meget hvor han stammer fra, og hvordan han har sneget sig ind i min hjerne en sen nattetime. Det var godt han kom. Min fantommand.

Drømmen var kort. Eller måske var den lang, men jeg husker ikke så meget. Det eneste jeg kan huske er, at han kommer gående – han følges vist nok med en anden mand – og han går direkte hen til mig. I drømmen virker det som om, at jeg ved hvem han er. Jeg har i hvert fald en følelse af noget genkendeligt. Jeg føler en spænding idet han går hen imod mig.

Han når hen til mig. Helt hen til mig. Så smiler han og gør anledning til at ville tage om mig. Jeg når lige at lade min højre hånd glide rundt om ham, samtidig med at jeg tænker noget i retningen af “Yes, han valgte mig” eller “Det bliver sgu os” eller “Yes, vi skal være sammen” (jeg har lidt svært ved at huske det præcist. Det er mere en følelse. Måske af samhørighed?)….

Og så vågner jeg. Sgu!

Men det er med et smil om læben og en følelse af, at en mand har strejfet mine følelser i en drøm, og det var et dejligt strejf.

Hvis jeg nu troede på varsler, så ville jeg tænke på om det mon var et varsel om, hvad der venter mig på kærlighedsfronten i 2013.

Så vil det sgu ikke være så ringe endda. Som vi siger på jysk.

🙂

 

P.S. Dagens længde er tiltaget med 3 lækre minutter.