Feed on
Posts
Comments

Det er ikke til at fatte, hvordan vi er kommet til 1. september.

Jeg bliver overrasket hver gang der er gået endnu en måned. Tiden går så stærk, så stærk.

Det har pisset ned i dag, men ellers er sensommeren helt fantastisk. Vejrudsigten for den næste tid ser også meget lovende ud. Elsker sensommer. Der er noget helt specielt over den dovne septembersol.

Date
Og så tror jeg det bliver en ekstra god sensommer i år. Har jo oprettet en datingprofil, og kan mærke på mig selv, at jeg er så meget mere modtagelige end jeg har været de andre gang jeg har forsøgt. Der er virkelig sket en positiv udvikling derinde et sted.

Ham, jeg henvendte mig til, svarede aldrig, men det er okay – for så var der lige ham G&T-fyren der skrev. Han fangede mig hurtigt med sin lidt drillende og kantede humor. Nu har vi aftalt, at vi skal på date en dag. Uden at have lavet en decideret aftale, men det sker forhåbentligt inden alt for længe. Jeg er noget spændt.

Og nervøs. For med “modtageligheden”, følger også risikoen for afvisning – indtil nu har det været mig der har afvist fordi jeg ikke har været klar. Så bliver jeg ramt af tankerne om at blive dømt ude – og jeg kan finde alle mulige (og umulige) grunde til, at han skulle gøre det.

Men sådan er det jo. Det er spillets regler. Man bliver enten inkluderet eller ekskluderet.

Jeg burde i stedet tænke på alle de grunde han har til at ville mig. Jeg har jo masser af godt at byde på.

Og det er jo heller ikke sikkert, at jeg selv føler noget, når jeg møder ham.

Nå, men I skal nok høre mere om føljetonen – uanset, hvordan den så ender.

Løb
Jeg er tilbage på de 5 km, men jeg har haft lidt udfordringer med både knæ, ømme muskler og hævede ben. Når jeg løber, gør jeg det gerne lige når jeg kommer hjem fra arbejde, men mine ben har det med at hæve op i løbet af arbejdsdagen, når jeg sidder for længe foran skærmen på en dårlig kontorstol, og jeg har lige cyklet 8,3 km med godt med tramp i pedalerne på vej hjem. Jeg tror ikke mine ben og knæ er specielt vilde med at jeg straks lægger en løbetur oveni. Min strategi vil derfor være, at jeg sørger for lige at strække ud, når jeg kommer hjem fra cykelturen, og så skal jeg sidde med benene op et stykke tid, så hævelsen aftager. Og SÅ kan jeg tage ud at løbe. Det jeg er mest nervøs for er altså mine knæ. Jeg vil virkelig, virkelig nødig have problemer med dem igen.

Arbejde
Efter lang, lang tids frustrationer, har min afdeling nu haft møde med vores leder/ejere. Det var et meget positivt møde. Vi forlod mødelokalet efter at have fået trumfet nogle ret vigtige tiltag igennem. Det var tydeligt, at de havde haft tid til at tænke over tingene og vores frustrationer henover sommeren. Det er jo ikke fordi der er sket et mirakel og der er stadig nogle frustrationer vi må leve med, men bare det at bliver hørt og imødekommet er virkelig motiverende.

 

 

 

Leave a Reply