Feed on
Posts
Comments

Jamen, for pokker da – i morgen er det 3 måneder siden jeg sidst postede et indlæg. Hvad sker der lige for det?

Hmm…har ikke lige overvejet, hvad jeg vil skrive om. Men jeg vil i gang igen. Med at skrive. Vil!

Så nu vil jeg bare se, hvad der kommer frem på skærmen, når mine fingre bevæger sig henover tastaturet.

Jeg gik lidt i stå. Ikke bare med at blogge. Også med at løbe. Onlinedate. Leve sund(ere). Være motiveret til mit arbejde.

Gik til nogle helbredsundersøgelser, der pirkede lidt for meget til min frygt for at fejle noget alvorligt (læs=dødeligt). Det kan virkelig trække al mod og livsglæde ud af mig. Jeg tror altid det værste i de situationer – og så går jeg i stå.

Egentlig er det ikke kun i forhold til helbred, at jeg tænker sådan. Er bare meget skeptisk af natur. På vagt. Tager det ikke bare som en selvfølge at andre vil mig det bedste. Ikke at jeg går rundt og mistænker alle for have dårlige hensigter – slet ikke, men jeg stoler bare heller ikke automatisk på andre jeg møder.

“Jeg tror på det bedste i andre indtil modsatte er bevist” kan ikke påstås at være et mantra jeg lever efter, og naivitet som egenskab er et fremmedord for mig.

Nå, men for nu at vende tilbage til de punkter jeg er gået i stå med, så skal der jo gøres noget ved dem. Kombinationen af ikke at løbe og at leve (mere) usundt er ikke en særlig god én af slagsen. Den gør ikke noget godt for hverken min fysiske fremtoning eller mentale velbefindende.

Og der er som bekendt kun mig selv til at skabe forandring.

– Blogging: Det er jeg jo så i gang med nu med dette indlæg.

– Løb: Jeg var ude på min første korte og langsomme løbetur i søndags i den kølige morgenluft. Det var en rigtig god følelse bagefter.

– Spise sundere: Er ved at vende tilbage til rytmen med mere salat og knap så mange kulhydrater. Jeg bliver aldrig 100% sundhedsfreak – ikke engang i nærheden – dertil er jeg for madglad, men det ville ikke skade at tage mig lidt mere sammen.

– Online dating: Hmmm…jeg skal altså lige have løb og sund mad kørt tilbage på sporet igen, så jeg kan få mit fysiske selvværd lidt op på dupperne igen før jeg er klar til at kaste mig ud i det – igen igen igen. Hold kæft, jeg savner at have en kæreste. Savner omsorg og kærlighed. Savner at en kigger på mig med det der blik, der bare fortæller, hvor helt igennem fantastisk han bare synes jeg er med alle mine fejl og mangler. Og jeg savner at jeg selv kan kigge på én og føle præcis dét.

– Arbejde: Oh gru, det er nærmest et helt indlæg værdigt, hvad der foregår der. Jeg har været der i 8 år, og de sidste 5½ år har jeg skullet overbevise mig selv om, at der ikke er grund nok til at søge videre. Nu er jeg bare løbet tør for argumenter (eller løgne) overfor mig selv. Det sidste jeg holder fast i er mit behov for tryghed. Tanken om hele den nervepirrende og opslidende jobsøgningsproces og de – for mig – så frygtede jobsamtaler…jeg kan allerede mærke, hvordan selvtilliden siver ud af mig. Men jeg SKAL videre. Jeg bruger ganske enkelt for mange timer af mit liv på at være dybt frustreret over arbejdspladsens mangel på overblik og professionalisme.

Alle arbejdspladser har sine problemer at bokse med – og jeg skal ikke regne med at et eventuelt nyt job vil være problemløst, men i det mindste vil jeg ikke have en historik med dem. Og sørger jeg for at søge hos større virksomheder med professionelle ledere, så vil risikoen for at havne i det samme, trods alt være mindre. Jeg HAR virkelig været glad for min nuværende arbejdsplads. Faktisk er det det bedste sted jeg nogen sinde har været – det er bare ikke godt at være der længere.

Der ligger virkelig noget arbejde her foran mig. Forhåbentlig har jeg haft så meget motivation, at verden ser anderledes ud på de her punkter næste år på samme tid.

 

 

 

 

 

 

7 Responses to “At gå i stå og komme i gang igen.”

  1. betteskov siger:

    Sjovt, jeg læste lige et indlæg på DR om at bruge ferien på at gøre status over livet – og det har du da så sandelig gjort! Det er mange ting på en gang, men kan sagtens forstå, du trænger til at komme videre. Hvad angår jobsøgning, tror jeg ikke det er nær så rædsomt når du søger fra et job og ikke arbejdsløshed. Du kan jo tillade dig at være meget mere kritisk og ikke nær så desperat… Måske kan jagten på en kæreste kombineres med noget af det andet? Jeg tænker løbeklub eller sådan noget. Det er en super måde at møde nye mennesker, og giver gerne et frisk pust af optimisme 🙂
    Skønt at du er tilbage på bloggen – glæder mig til at læse med om dine nye oplevelser!

  2. skafol siger:

    Jeg er med enig betteskov. Begynd med lidt løb, cykling og sundhed i al almindelighed, og når det er kommet igang på en naturlig måde, hvor stadig er plads til lidt snolder og en is, så følger kæresteriet og jobsøgeriet som regel efter. Nok fordi man får mere selvtillid, kan lide sig selv mere, har lidt mere overskud til at åbne op både overfor andre mennesker men også overfor andre muligheder på jobmarkedet og i det hele taget.

    I omvendt rækkefølge er det min erfaring, at man værdisætter det nye job og den nye kæreste alt for højt, sådan at job og/eller ny kæreste nærmest skal definere store dele af “det nye liv”. Og når/hvis det så crasher (kan jo ske af helt normale og naturlige årsager), så bliver man så mismodig og nedtrykt. Og det er der bare ikke nogen grund til.

  3. frost siger:

    Velkommen tilbage. Jeg var lige ved at tro, at I alle sammen havde forladt mig. Eller at alle folk bare holdt meget lang sommerferie.

  4. justwondering siger:

    Betteskov:
    De senere år har jeg med jævne mellemrum gjort status. Ikke fordi jeg nødvendigvis sætter så meget handling bag, men måske mere for at få sat tankerne sat i system i hovedet. Og nu har der været så mange ting på så mange fronter de senere år, så behovet har været der oftere.
    Jeg har faktisk også selv tænkt i retning af en kombination af løb/kæresteri. Dog har jeg endnu ikke været oppe på et niveau i løb, hvor jeg føler mig klar til en løbeklub. Jeg har dog tjekket nogle klubber ud, og fandt en enkelt som måske kunne være noget, men fælles for de løbeklubber jeg har tjekke, så ligger mødetidspunktet alt for tidligt om aftnen til at jeg kan nå at være med. Men – jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme med engang 🙂

    Ja, det vil uden tvivl gøre det en smule nemmere at søge job, når man har et job i forvejen. Jobsamtaler er der stadig frygtelig for mig. Ligesom mundtlige eksaminer som jeg altid har haft det forfærdeligt med. Jeg hader, hader, hader at skulle sælge mig selv og vise hvad jeg kan. Det er bare slet ikke mig. Men der er ingen vej udenom – det er dén vej jeg skal!

    Skafol:
    Ja, jeg skal helt sikker have styr på de der selvværds/selvtillidsforstyrrende elementer i mit liv før jeg kaster mig ud i den helt store jagt på job/kærlighed. Hvis der ikke kommer styr på dem, så er jeg ganske enkelt ikke i stand til at sælge mig selv og vise, hvem jeg rigtig er.

    Frost:
    Tak, ingen lang sommerferie her, men bare indimellem nogle ret lange pauser 😉

  5. Birgitte B siger:

    Årh mand, jeg er total langsom om at få smidt en kommentar (og glemte også din fødselsdag) – skyder skylden på det der sommerferie 😉

  6. Birgitte B siger:

    Altså, det jeg ville sige var: godt at have dig tilbage på bloggen!

  7. justwondering siger:

    Og jeg er total langsom til at få svaret 😉

    Og tak 🙂

Leave a Reply