Feed on
Posts
Comments

Har brugt de sidste 3 dage på at være sløj, og det var sgu ikke lige det jeg havde regnet med, at min weekend skulle gå med. Jeg kunne godt mærke, at der var noget under opsejling i kroppen i dagene op til. Det viste sig så at være forkølelse, der sidder godt plantet i halsen, brystkassen, hovedet. Det spænder i kæberne og nakken og giver hovedpine. I går sad det også og trykkede i det ene øre, men det er heldigvis lettet nu.

Det føles dog ikke som om jeg har feber. Derfor var det også en virkelig svært beslutning for mig at melde mig syg i fredags. Jeg følte mig ikke syg nok til at blive hjemme, men heller ikke frisk nok til at tage af sted. Jeg er blandt de få medarbejdere, der næsten aldrig er syg, og normalvis ville jeg være taget af sted og holdt mig oppe på piller. Eller, hvis det blev værre, taget hjem efter nogle timer. Jeg ved godt det er noget pjat, men jeg har virkelig måtte kæmpe mod den dårlige samvittighed. Der er opgaver, der venter. Vores salgsdirektør, der normalvis opholder sig i USA, er hjemme på visit. Han havde nogle opgaver han skulle gennemgå med mig, og jeg havde måtte udskyde det et par dage i træk fordi jeg havde for travlt, og det sidste jeg sagde torsdag før jeg gik hjem var, at jeg nok skulle tage mig tid til ham fredag. Må indrømme, at det er hovedårsagen til den dårlige samvittighed. Latterligt – jeg holder jo forsvarstale overfor mig selv. Det er ok, at jeg blev hjemme. DET ER OK!

Nå, men dette uvelkomne snotoverfald, har også betydet at jeg ikke kan løbe.  For helvede! Jeg har overvejet det flere gange, men det ville være så dumt ikke at give kroppen ro. Især fordi meget af det sidder i brystkassen, og at skulle hive en masse kold luft ind ville bare gøre det endnu værre. For slet ikke at tale om, at det ville være mere end svært blot at skulle trække vejret.  Har været lidt i panik over det fordi IFORM-løbet jo altså nærmer sig med hastige skridt, men jeg har fået overbevist mig selvom, at det nok skal gå. I værste fald går der måske 1½ uge endnu før forkølelsen for alvor er væk. Så har jeg stadig et par uger til at træne, og da min grundform er mere end ok, så skal det sgu nok være fint.

Er noget spændt på cykelturen til arbejde i morgen (ja, for jeg tager af sted – med mindre der mod forventning skulle ske en forværring natten over). Jeg gør nok fornuftig i at tage det stille og roligt, og ikke trampe af sted som jeg plejer.

YYYYYYNK!

KLYYYYYNK!

STOOOOP!

Solen skinner. Dagen er blevet 6 timer og 48 minutter længere. Skagboerne topper listen med 7 timer og 14 minutter.

2 Responses to “Diverse fra Ynkeland”

  1. skafol siger:

    Min cykelmakker har også været godt forkølet de sidste par måneder. Men han mener også, han skal på arbejde med snot i næsen. Så han var nærmest kronisk ramt tre uger i træk, og havde “snotlunger” yderligere ti dage, og nu er han så ramt igen.

    Tag hellere en dag ekstra og få det helt væk med te, varmt tæppe, gode bøger, seriestening i fjernsynet eller lignende, for ellers bliver det nok bare hængende latent et eller andet sted i ansigtet. Især med det prutvejr, vi har i øjeblikket.

    Men det gør du nok ikke, for pligten kalder 🙂 Også en god ting med pligtfølelse, men nogle gange må pligten altså vente en dag ekstra. Synes jeg al empiri siger.

  2. Justwondering siger:

    Prutvejr? Hæhæ….ja, det er sgu noget værre prut!

    Jeg kan så fortælle (næsten med stolthed), at jeg faktisk er blevet hjemme i dag også. I går gik det faktisk nogenlunde, så jeg var sikker på jeg ville komme af sted, men det var så kun i går. Nu føles det som om det sidder inde i kraniet. Lige derinde, hvor der kun skal ét forkert næsepust til, så kommer trykket i ørerne. Det føles lidt som om det koger indeni i hovedet.

    Men i morgen. I morgen SKAL jeg af sted.

Leave a Reply